poul
Udover at være et gammelt nordisk drengenavn, er Poul også betegnelsen for et nyere forlystelsesfænomen.
Under ekstrem indtagelse af alkohol, tvinges deltagerne i ritualet ”Poul”, til at udøve gerninger og ytringer, de senere hen vil fortryde inderligt. Opkastning og manglende kontrol over blære og endetarmsfunktioner, er velkendte, dokumenterede bivirkninger. Det kan på ingen måde tilrådes, at forsøge sig med Poul, hvis ikke tilstedeværelsen af en kyndig Ærø-Bo er bekræftet.
Oprindeligt blev Poul udviklet som underholdning ved et sommerhusophold i Marienlyst, Danmark. De legendariske proportioner begivenhederne herefter antog for deltageren, har sikret Poul sin plads i historiebøgerne. Sidenhen har fænomenet spredt sig, og kan til daglig mødes i ungdommelige kredse, eller under forberedelse til festivitas.
Ritualet, som sommetider forenkles med betegnelsen ”drukspillet” Poul, er opkaldt efter en kamel i Knuttenborg Safaripark. Grundet dyrets beroligende fremtræden, og den morskab som det fremkaldte, besluttedes det derfor internt om aftenen blandt deltagerne i turen til sommerhuset, at det nyligt opfundne spil, skulle døbes Poul, til minde om denne prægtige skabning.
Reglerne i Poul er som følger; (ADVARSEL! Poul bør aldrig afprøves uden kyndig Ærø-Bo vejledning. Seriøst pinlige episoder og dødsfald kan forekomme.) Der kan deltage op til 11 personer i Poul. Spilet spilles ved hjælp af to terninger, to beholder, eller normale glas, og en betydelig mængde øl (en fingerregel siger én kasse per deltager). Det ene af glassene kaldes for ”Herrertåren” og det andet af glassene kaldes for ”dametåren/kællingeglasset/tøsetåren/ekstremtnederenuværdigtmøggerningsskål”. Det er op til den enkelte, hvilken af glassene der vælges, hvis han/hun skulle tabe en runde. Alle deltagere vælger fra start et tal mellem 2-12 og bliver tallet slået – Ja så skal der vælges et glas, og bundes. Indholdet i herrerglasset er bestemt til mellem 15-20 centiliter. Dameglasset indeholder 5-10 centiliter. Deltagerne skiftes til at slå med terningerne, turen går med uret. Hvis personen med terningerne slår et par, skal han selv drikke, hvis han slår en et’er må han uddele et glas, hvis kombinationen af tal skulle ramme 3, må der uddeles 3 glas!
Bør spilles med omtanke og aldrig undervurderes.